|
PENDLERMANUAL
Om at rejse med IC3-tog eller Lyntog på hverdage i Jylland på
strækningen Vejle-Århus retur
En pendler
adskiller sig fra de fleste andre togpassagerer ved, at han ikke har en
pladsbillet. Derfor er hans liv koncentreret omkring tre forhold:
1) hvor han skal placere sig på perronen, 2) hvilken siddeplads
han skal vælge og 3) hvordan han skal handle, når toget stopper.
Perronplacering
At stige på et tog er et strategisk spil. Hvor man placerer sig
på perronen, bunder i kynisk kalkulation og har intet med tilfældighed
at gøre. Og det skyldes udelukkende én grund: den, der kommer
først ind i toget, får det gyldne overblik.
Det gyldne overblik sætter en i stand til uforstyrret at orientere
sig om, hvilken kupe man skal gå ind i for at få en ledig
plads. Er man uheldig ved indstigningen, kan man risikere at komme til
at gå bag en passager, der har en pladsbillet. Faren ved den type
passager er, at de ikke travlt med at komme frem. De er bevidst om deres
status og tøver ikke et sekund med at gøre en opmærksom
derpå. Når scenen endelig overlades til en, kan alle pladser
derfor måske for længst være optaget. For der stiger
også passager ind af de andre døre, som kan gå ind
i den kupe, som man også er på vej ind i. Problemet med tog
i forhold til bus er netop, at der er to indgange til en kupe.
Det tidspunkt, hvor man skal være parat til at gøre alt,
hvad der står i ens magt for at erobre det gyldne overblik, er på
hverdage i tidsrummet 7.00 - 10.00 og 14.30 - 17.30 - om fredagen mellem
14.00 - 18.00. I det hele taget rejser man kun med DSB om fredagen, såfremt
man enten er tvangsindlagt til det eller lider af en sygdom, som kun overfyldte
toge kan kurere. For om fredagen er togene stoppet til bristepunkt og
man er reduceret til en bakke hakket oksekød der ligger sveder
i en sauna.
En anden ting, man også skal tage højde for, er, hvor den
vogn, man stiger ind i, holder på den station, man skal af. En klassisk
fejl er at stige på den bagerste vogn i Århus, fordi den er
den forreste vogn i Vejle, hvilket betyder, at den holder længst
væk fra udgangen.
Praktiske
tip
1: Hvis man er usikker på, hvor toget stopper på perronen,
skal man altid placere sig i anden række, fordi man derved kan handle
på baggrund af, hvordan de forreste passagerer handler. I militærterminologi
svarer denne manøvre til et bagholdsangreb.
2: Når
dørene åbner skal man altid stille sig ude i en af siderne.
De passagerer, der stiger af toget, går nemlig ud i midten af toget.
Siddepladsproblematik
Selv hvis man er så heldig at få øje på en ledig
plads, er det ikke sikkert, at den rent faktisk er ledig.
Praktiske
tip
1: Pladser, hvor der står "kan være reserveret",
er sjældent reserveret (undtagen fredag). Derfor kan man roligt
sætte sig der. Kommer der alligevel en og siger, at pladsen er reserveret,
så sørg for at se pladsbilletten. I dagens Danmark har mennesker
ingen skrupler over at lyve, især hvis de har udsigt til, at skulle
stå op fra Århus til København.
2: Er en plads reserveret, så bliv stående ved pladsen for
at se om, der kommer en med en pladsbillet. Sørg endvidere for
både fysisk og verbalt at gøre de andre passagerer opmærksom
på situationens karakter, for at undgå at der er en, der masser
sig forbi dig og sætter sig på pladsen. Strategien skal man
kun anvende, såfremt det ser ud til, at alle pladser er optaget.
Og det er som regel kun tilfældet om fredagen.
3: Man skal
altid vælge en vinduesplads og sætte sin taske ved sædet
ved siden af. Når der stiger passagerer på toget, skal man
foregive at været dybt optaget af at læse. De fleste mennesker
synes nemlig, at det er uhøfligt at forstyrre et andet menneske,
hvorfor man som regel kan få lov til at optage to pladser.
Der er to fordele ved en vinduesplads. Den første er, at man får
mere benplads. Man kan have sine ben på skrå og læne
ryggen op ad vinduet. Sidder man på sædet ud mod gangen, skal
man hele tiden flytte benene, fordi en eller anden passager skal på
wc. Er uheldet ude, kan man endda opleve, at servicevognen braser ind
i en. Så med mindre du savner fysisk kontakt, så vælg
en vinduesplads. Den anden fordel er, at man kan se ud af vinduet, såfremt
man ikke kan koncentrere sig om at læse. Dette er en situation,
man er nødt til at acceptere, at man ikke kan undgå. Der
er altid passagerer, der mener, at de bestrider en så væsentlig
position i samfundet, at alle andre skal indvies i hvordan, hvorfor etc.
4: De fleste
passagerer tror, at hvilekupeen, der ligger som indgang til 1. klasse,
faktisk er en del af 1.klasse-afsnittet, men det er den faktisk ikke!
Derfor vil det altid være en god ide at styre mod denne afdeling,
hvis en sådan er i sigte, fordi der her er større sandsynlighed
for en plads ind i de normale kupeer.
Afstigningsproblematik
Det er kun de svagest begavede passagerer, der rejser sig, inden toget
er ved perron. For det er minimalt, hvad man vinder ved denne manøvre.
Man kommer højst et par menneskekroppe hurtigere ud af toget. Til
gengæld sker det med den indsats, at man kan risikere, at skulle
stå op og vente, hvis toget stopper lige inden perronen. Og det
er ikke sjældent, at det sker! DSB er lige så upålidelig
som vejret. Bliv derfor siddende indtil perronen er i sigte!
Efterord
Manualens iagttagelser vil automatisk kunne overføres til andre
IC-3- og lyntogsstrækninger, men gælder ikke for S- og regionaltog,
eftersom sidstnævnte transportform inkluderer en hyppigere stoppeaktivitet
og passagererne som regel kun skal transporteres en eller to stationer.
|